Kattegatland orginal tekst
Arbejdstitel: “Kattegatland”
Kunstprojekt af: Birthe Havmøller
Produktions- og indsamlingsperiode: 2018-2019
Kunstprojektets koncept og kreativ arbejdstese
Kunstprojektet fortæller historien om Atlantidernes efterkommere, de matriarkalske kulturer i Kattegatland lige før og efter den seneste istid. Kunstprojektet består af en række løsfund og kunstnerens egne rekonstruktioner af kultobjekter, altersten og talismaner. Kunstnerens rekonstruktioner og de gamle objekter, indsamlet på strandene i Østjylland, vil efter endt produktionsperiode blive præsenteret som en monterudstilling.
Matriarkalske kulturer vs. tesen om rensdyrejægerne
Som tommelfinger regel går man i dag ud fra at alle kulturer fra før det gamle Egypten var matriarkater. I dette kunstprojekt arbejder kunstneren ud fra en feministisk tese om, at de tidlige beboere i Doggerland, Danmark og Kattegatland var atlantidernes efterkommere, dvs. matriarkalske befolkningsgrupper, indvandret fra vest (mod øst) fra Atlanterhavet til Kattegatland efter Atlantis’ undergang. I en søgen efter igen at få fast land under fødderne igen bosatte atlantiderne sig i Nordeuropa, specielt i de frodige, områder kaldet Kattegatland og Doggerland. Efter den seneste istid var Jylland og Sjælland i nogle tusind år landfast med England. Nordsøen blev først skabt på et senere som følge af en række naturkatastrofer. Kunstneren stiller med dette kunstprojekt spørgsmål ved den fremherskende (patriarkalske) tese om, at de første homo sapiens i Norden var maskuline rensdyrejægere (eller rensdyrehyrder?), som indvandrede sydfra. Og fremsætter en arbejdstese om at kulturen i den ovennævnte periode udelukkende var matriarkalske, med kvindelige høvdinge, kvindelige shamaner og kvindelige healere. Dette gælder uanset hvilken genetik (homosapiens eller neandertaler) de forskellige befolkningsgrupper tillægges.
Forhistoriske kulturer
Kunstprojektet vil også indeholde en række forskellige tidslinier i form af præsentationer af teser om hvilke befolkningsgrupper, der levede hvornår i Europa, specielt med fokus på Norden, Doggerland og Kattegatland, før historisk tid. Denne research vil forhåbentlig være med til at afdække om atlantiderne fortrinsvis var neandertalere eller moderne cro-magnon mennesker?
Atlantis
Atlantis er et kontinent, som siges at have ligget i Atlanterhavet. Myterne fortæller, at Atlantis var en verdensomspændende “international” kultur som både teknisk og spirituelt set var højere udviklet end vi er i dag. Kunstneren mener at det kan være grunden til at de moderne videnskabsfolk, med deres patriarkalske verdens billede og mangel på spirituel indsigt kan have svært ved at sætte sig ind i atlantidernes mindset og verdensbillede.
Myterne fortæller videre, at af en eller anden grund endte atlantiderne med at “miste jordforbindelsen” og deres kultur kom ind i en ond cirkel både moralsk, spirituelt og teknisk set, som førte til tre katastrofer, inden den sidste rest af kontinentet – øen Poseidon – gik under omkring 9000 f.Kr. Alt var dog forudset af oraklerne på Atlantis, så det at kulturer kommer og går var ingen overraskelse, men en del af verdens cyclus. De atlantiske katastrofer, hvor de forskellige dele af kontinentet lidt efter lidt sank i havet, er skildret i syndflodsmyter verden over. Store kontinental sænkninger vil uvægerligt have skabt megatsunamier, som sætter stærke spor i den fælles hukommelse hos de folkeslag, som overlevede. Mayaerne som har været tavse i årtier fortæller nu her efter afslutningen på det ‘store år’ (26.000 år) og Mayaernes kalender i 2012, at de sammen med nogle andre stammer i Mellem- og Sydamerika stammer fra en præsteklan Atlantis.